Foo Fighters fejrede deres tiårsjubilæum i over et år med først at udgive et dobbelt studiealbum, 2005's "In your honor", der af New York Times blev kaldt for "et uventet monumentalt værk", og de tog derefter på en udsolgt stadionturne, der var baseret på rockfundamentet fra albummets første skive. Turnéen blev fulgt op af en række intime koncerter på små spillesteder, der viste bandets blødere side, der kom frem på albummets anden halvdel (hvilket senere blev dokumenteret på livealbummet "Skin and Bones"), og bandet afsluttede festen med at være hovednavnet til en koncert i Londons Hyde Park foran 85.000 tilskuere. Spørgsmålet er nu mere aktuelt end nogensinde før i Foo Fighters karriere: Hvad bliver ekstranummeret?!?
Svaret findes højt og tydeligt i form af bandets sjette studiealbum, "Echoes, Silence, Patience & Grace", der blev udgivet i september 2007: "Hvad faen vi har lyst til". Bandet blev på fornem vis hjulpet af produceren Gil Norton, der arbejdede sammen med bandet på "The Colour and the Shape" (som for nylig er blevet udgivet i en luksusudgave i anledning af dets tiårsjubilæum), og Dave Grohl, trommeslageren Taylor Hawkins, bassisten Nate Mendel og guitaristen Chris Shiflett har skabt en 12-spors milepæl, der viser og genforener alle bandets forcer og udtryk i det mest komplekse og selvsikre Foo Fighters album til dato.
"Echoes, Silence, Patience & Grace" lægger ud med to førsteklasses eksempler på det nye våben i det enorme Foo Fighters arsenal: Førstesinglen "The Pretender" og sang nummer to, "Let it die" begynder begge med en enkelt tynd, ildevarslende guitar i mol og en vokal, og begge sange bygger op til hektiske, eksplosive hymner, der stopper lige tidsnok efter at have bragt lytteren op på fulde omdrejninger, til at han stadig vil have mere. Gamle fans vil fryde sig over at høre, at Foo Fighters ikke er gået helt bort fra deres sangskrivningsteknik med at skrive lutter ørehængere, da syng med-omkvædet "Long Road To Ruin" og den ultra-melodiøse melodi i sangen "Cheer Up Boys (Your Make-Up Is Running)" hurtigt er blevet fast inventar i Foo Fighters livesæt på linje med "This is a call" fra deres selvbetitlede debut fra 1995, "Learn to fly" og "Stacked Actors" fra "There is nothing left to lose" og "All my life" og "Times like these" fra "One by one".
"Echoes, Silence, Patience & Grace" har siden hen banet vejen for en succesbølge, som dets skabere ikke turde drømme om: Efter at have sat rekord for den første uges salg på Itunes i Storbritannien strøg pladen ind på toppen af hitlister verden over, hvilket banede vejen for en udsolgt stadionturne, der indebar bandets første koncert som hovednavn i Madison Square Garden og to koncerter i Los Angeles Forum. For nylig fordoblede bandet dets hidtil største publikumsfremmøde ved at trække 165.000 fans til to koncerter på Wembley Stadium. Da det sidste omkvæd fra "Best of you", der lukkede anden aften på Wembley af, kendte de 85.000 syngende koncertgængere svaret.
Foo Fighters er netop nu midt i deres evige verdensturne, der har ført dem til Colorados berømte Red Rocks, såvel som tjansen som hovednavn på Austin City Limits-festivalen. De regner med at bruge tiden mellem eller efter koncerter med at overveje, hvordan faen de skulle kunne overgå 2007 og 2008.
